Når du bliver sygemeldt med stress, er det klassisk at få at vide, at du skal gå hjem og tage det med ro.

Men at tage det med ro, er noget at det sværeste, når du er sygemeldt med stress.

Ofte ved den stressramte slet ikke, hvordan hun/han skal finde ro. Jeg hører ofte, den sygemeldte med stress sige, at hun/han bare sidder derhjemme og er ved at blive bims af, at tankerne kører i døgndrift. Uroen og rastløsheden er ved at drive dem til vanvid. Ro? Det er der slet ikke noget af!

Hvis du er sygemeldt med stress, er det vigtigt at finde ud af, hvordan du finder ro.

Der findes en del undersøgelser der påviser, at hvis man ikke er igang/tilbage på sit arbejde indenfor 3 måneder, så er man i risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet. Undersøgelserne fortæller desværre ikke, hvilken behandling eller hjælp de stressramte valgte af få.

Ofte behandles stress ikke. Også alligevel… for nogle virker det at gå til yoga, dyrke mindfulness, gå ture, lære at meditere, og sige pyt og nej. Det er så afgjort værdifulde og effektive redskaber, men for mange virker de kun kortvarigt eller ikke optimalt.
Og for rigtig mange fortsætter tankerne med at køre i ring når yogatimen eller meditationen er overstået. En del af stressen bliver således siddende. Frygten for at blive ramt af stress igen dukker også op. En undgåelse-adfærd, en jeg-kan-jo-ikke-holde-til-noget-adfærd bliver derefter dominerende og jeg vil påstå, at stress så stadig styrer dit liv.

De stressramte mennesker, jeg har hjulpet videre har stort set alle sammen udtrykt, at de har følt sig meget alene i deres stresstilstand.

De fleste har ikke haft nogen idé om, hvad de skulle gøre og velmente råd fra familie og venner, har blot forværret følelsen af utilstrækkelighed og ikke at slå til.

Følelsen af at være alene og ude af stand til at komme af med stress og komme videre forsvandt heller ikke.
Når de endelig møder en, der lytter og som kan hjælpe dem med at sætte ord på, og finde rundt i sig selv og der ud over kan guide dem videre, så finder de gradvist roen og troen på sig selv. Og ikke  mindst troen på, at de også kan komme videre.

Det er vigtigt, at du tager din tilstand seriøst, især hvis du er sygemeldt med stress eller hvis du frygter at blive det (– måske igen). Det er også vigtigt, at du finder frem til, hvordan du skaber roen inde i dig selv.

Rastløsheden og uroen fastholder dit system i højeste alarmberedskab. Roen derimod omstiller dit system til restitution og det er her du igen finder jordforbindelsen.

Det er her, at dine hormoner og din fysiologi justerer og balancerer sig selv. Nattesøvnen bliver igen stabil og du genvinder for hver dag mere og mere energi og overskud. Og med energien og overskuddet kommer livsglæden, styrken og overskuddet igen.

 

Kom af med stress – find indre ro og få livsglæden igen

 

%d bloggers like this: