Er stress og indre uro det samme?

 

Nej, lad mig slå det fast med samme. Stress og indre uro er ikke nødvendigvis det samme. Men de kan glide sammen og indre uro er et signal fra din krop du skal lytte til at tage seriøst.

Hvordan kender du forskel på stress og indre uro?

Indre uro opstår rigtig ofte når vi f.eks. skal gøre noget ukendt.Noget der får det til at krible indeni. Sommerfuglene i maven er et godt eksempel på indre uro, som vi alle sammen kender – og som der ikke umiddelbart er grund til at bekymre sig over. Det skulle da lige være i de tilfælde, hvor den forhindrer dig i at gå til eksamen.

Kendetegnende for den slags indre uro er, at den går over. Den går endda oftest ret hurtigt over. På den anden side af af eksamen, når det ukendte er blevet kendt, når de svære ord er sagt osv. så forsvinder den indre uro. BUM…!

Hvornår skal du så tage den indre uro seriøst?

Hvis den indre uro har varet ved eller konstant vender tilbage eller dukker op gennem længere tid, er det værd at blive bevidst om, hvad årsagen til din indre uro er. Den er ikke dukket op bare for sjov. Den indre uro er et vigtigt signal fra din krop og dit sind om at noget ikke er i balance.
Tjek de her enkle sprøgsmål igennem:
Hvad sker der i mit liv lige nu?
Er der mange forandringer? På arbejde? Hjemme? I familien?
Er der store projekter som kræver tid?
Har du givet dem den nødvendige tid, eller har du ”bare” læsset dem ind i kalenderen ved siden af alle de sædvanlige ting du skal? Har du givet dig selv tid til at fordøje evt. forandringer?

Forsvinder uroen ikke efter “projektet” eller “forandringen”, så skal du tage din indre uro seriøst. Det er ikke meningen, at den bliver vedvarende eller konstant tilbagevendende. Så du skal tage din indre uro seriøst, når den giver dig tankemylder, får dig til at ligge søvnløs, eller vågne tidligt med tanker og en hjerne i problemsløsningsmode. Din hjerne vil nemlig blive ved indtil, den har fundet en løsning på din udfordring (– uanset om du er bevidst om din udfordring eller ej.)

Spekulationer er en af de ting, der giver rigtig god næring til din indre uro. Og – I’m sorry to tell you – den VIL fortsætte, hvis du ikke gør noget og finder årsagen.

Og det er her at stress og indre uro er det samme eller i hvert fald hænger sammen.

For når du gennem længere tid er blevet vant til at være konstant i en tilstand af indre uro med tankemylder og måske usammenhængende nattesøvn og en hverdag i højt tempo – ja så er du faktisk blevet fartblind. Indre uro er blevet din normale tilstand og din krop befinder sig i en stress tilstand.

Måske har du svært ved at slappe af?
Være nærværende? Måske bliver du utålmodig, når børnene (eller veninderne) fortæller dig noget?
Eller du oplever, at du hele tiden er på vej videre (inde i dit hoved), og tænker på det næste du skal ha’ styr på?

Så er det du skal tage uroen, tankemyldret, det manglende nærvær og dig selv seriøst. Så er det nu du skal finde årsagen til din tilstand og lære at lytte til din krop og dit sind og dine unikke signaler. På den måde kan du igen være noget for dine børn, mærke livet på den fede måde, og finde indre ro, og få glæden, balancen og overskuddet tilbage.

Få hjælp til at finde indre ro og få livsglæden og overskuddet igen.

%d bloggers like this: