Balancen mellem yde og nyde

Balancen mellem at yde og nyde handler dybest set om, at du beslutter dig for hvordan og hvad du egentlig ønsker at yde.
Er det ok for dig, at du giver og giver og giver?
Forærer du din dyrbare fritid til dit arbejde?
Er det ok for dig at have tid til dig selv?
Til dine børn og din familie?

Du bør være den eneste, der administrerer din tid. Faktisk er du den, der i suverænt bestemmer hvordan du bruger din tid.
Din tid er din egen. Og ja jeg ved godt vi kan lægge under for et skema fra en arbejdsplads, institutioner, m.m.
Men langt de fleste lægger mest af alt under for hvad de selv synes de burde, eller kunne. Og oven i det tilføjer vi ofte en frygt for hvad de andre tænker hvis jeg gør, X, Y, Z?

Hvad nu hvis de tænker, at det var fan… en god ide – og du bliver en ispiration for de andre?  Forestil dig hvad, der sker inde i dig, hvad der sker med dit humør, når du beslutter dig for hvor balancen mellem at yde og nyde går for dig. Hvor meget skaldit arbejde og opgaverne have lov til at diktere din tid og dit fokus? Jeg ved, at dette er en (svær) øvelse for de fleste – og det er grunden til, at jeg skriver om balancen mellem yde og nyde, for Jeg vil så gerne gøre det klar for dig, at det er dit valg.

Det er dit valg, hvordan du vil bruge din tid

Det er dit valg, hvad du vil fokusere på – og bruge dine tanker og mentale energi på. Det kan godt være, at det kræver, at du laver om på nogle ting i dit liv. Men det er dit valg. Det er altid dit valg. Og du har altid et valg.

Det allerførste du kan gøre er, at spørge dig selv hvad balance er for dig? Hvad er balancen mellem at yde og nyde for dig?

I en lang periode har balance for mig været at arbejde 2 timer om dagen! Var det svært at acceptere? Ja, så længe jeg blev ved med at fortælle mig selv, at det ikke var godt nok og så længe jeg sammenlignede mig med andre og hvor meget de kunne og gjorde, kunne jeg ikke acceptere det. Men i det øjeblik jeg valgte at acceptere, at lige nu er det her min virkelighed, lige nu er det her sandt for mig – forsvandt spændingen, uroen, og selvkritikken forstummede. I det øjeblik fik jeg ro og var i balance.

Fra det øjeblik valgte jeg at fokusere på, hvad der er vigtigt i mit liv – og begyndte at handle på det, så jeg kunne skabe det liv jeg ønskede mig. Uanset hvor uoverskueligt det ser ud, så er det muligt at skabe balance mellem at yde og nyde i dit liv. Når jeg kan, så kan du også.

Start med at spørge dig selv – hvad er balance for mig?

 

 

%d bloggers like this: